Døbefonten er støbt som en omvendt klokke. Den er dateret 23. april 1437. Mellem skrifttegnene er gemt små pilgrimstegn. På en gibsafstøbning ses her Jomfra Maria med barnet.
46 x 45 mm

Døbefonten af malm har to skriftbånd. Her fortælles, at døbefonten er udført til Sct. Jacobi kirke i 1437. Støbemester er klokkestøber Nicolai. I skriften indgår små billeder, tolket som pilgrimstegn. Her er en frottage af kirkens navn.

Vestjylland er fattig på kalk. Men ved Skallingens og Fanøs kyster lå bunker af muslingskaller. De bestod mestendels af calciumcarbonet, som ikke opløses i vand. Men hvis man i en ovn opvarmer dem, forbrændes kulstoffet, og tilbage får man ren, hvid kalk, der let opløses i vand. (Kort sagt.) Kalk, vand og sand, så har man en mørtel, anvendelig til husbyggeri.

Ved telefondåsen på nordre tværskibs vestside findes rester af muslinger, som ikke er helt forbrændt.

Litteratur: "Varde kalkovn ved Pramstedet" af Jens Nørby.

Velkommen til vores hjemmeside

Kirken set fra Torvet.

I 1954 skrev Jens Kruuse en kronik i Jyllands-Posten: "Kirken i Varde er en mageløs Overraskelse. Vel er Byen gammel, anset og hyggelig - men mon dog mange Mennesker vil tro, at midt i den vestjydske Stad ligger noget af et Underværk, en Forbindelse af gammel Herlighed og Historie, moderne Dristighed og Evne?

     Den vender Ryggen til Byens Torv. Dog, som Sophus Clausen  i en lignende situation sagde om Høkermadammen: "Men Ryggen er vild Poesi". Det er en dejlig Ryg, Varde Kirke viser, og om ikke just "vild", saa mærkelig og poetisk. Det er Kirkens Østende, Korrundingen, der ses fra Torvesiden. Det tør nok siges at være sjældent. Man kender Kirker, hvor Taarn eller Langside ligger til Torve og  Storgader, men jeg mindes ikke en saa stor Købstad som Varde og en saa anselig Kirke som St. Jacobi, der viser en ovenikøbet strengt tilmuret Korrunding bag ud til Byens Torv."